Fortsættelse af: ”Den sunde livsstil”

 

4) At finde frem til de ting som motiverer os – indenfor såvel kost som motion,

 

Først lidt nørdet teori 😀

 

Motivation er et begreb, som beskriver den drivkraft, der får os mennesker til at handle på en bestemt måde. Det er en målrettet aktiv handling, enten fysisk eller psykisk.

I sammenhæng med dette involverer motivation ofte et mål, som ens adfærd er rettet mod. Dette mål er man bevidst omkring enten at opnå eller undgå.

 

Der er to former for motivation

  • Indre motivation:
    • Er drevet af den individuelles interesse i eller glæde ved selve en handling.
    • Adfærden udføres fordi det er dejligt, og forbindes med nydelse
    • Eksisterer inden i individet
  • Ydre motivation
    • Er drevet at ønsket om at opnå et givent udfald ved en handling.
    • Drevet af ydre påvirkninger
    • Adfærden udføres for at opnå en form for belønning eller undgå ”straf”
    • Modstridende til den indre motivation.

 

Hvad motiverer dig?

 

At være bekendt med ovenstående definitioner er afgørende for at du kan finde frem til de ting, som motiverer dig.

Der er ingen grund til at gøre den sunde livsstil til en sur pligt, en straf eller at ændre livsstil fordi din mand, kone, kæreste eller nabo opfordrer din til at gøre det.

 

Du har i forbindelse med tidligere indlæg tænkt over og noteret, ”Hvad er sundhed for dig?

Nu skal der laves en liste over handlinger, aktiviteter, fødevarer osv. som motiverer dig.

 

Hvilken form for motion kan du godt lidt at lave? Hvad motiverer dig?

.

Hvad end det er: power-walk, løb, spinning, cykling, zumba,, golf, fitness, styrke træning, step, svømning, kroket, roning, stram-op, en gåtur eller shopping, så er motion sund og noget kan man få på adskillelige måder. Det vigtigste er, at du finder en motionsform, som motiverer DIG og som du føler, at du kan vedligeholde og bliver ved med at udføre.

 

Hvilken kost kan du godt lide? Hvad gør dig tilfreds? img_3839

 

Grøntsager skal gerne indgå som et element i den sunde livsstil. Er du ikke typen, der har overskud eller lyst til at bruge tyve minutter på at lave en fancy salat hver aften? – så lad vær, brug hellere tiden på noget som du eller din familie værdsætter mere.

Grøntsager kan tilberedes på mange måder, – et hurtigt opkog, skåret ud i stave, en tur i ovnen eller rå fra køleskabet.

Min formål med dette indlæg er, at få dig til at overveje dine indre værdier.

Hvad motiverer DIG? Hvilken træning kan du godt lide? Hvad gør du for din egen skyld?

Hvad gør du for andre? Hvad gør du fordi du burde? Hvilken adfærd udføres grundet en forestilling om at det er godt?

 

Please follow, like and share on:
error
Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.