Min rolle som Personlig Træner

Min rolle, som Personlig Træner, varierer i forhold til klienten!

Jeg træner cirka 20 klienter på en uge, nogle ser jeg en enkelt gang og andre 2-3 gange.

Mange forestiller sig, at det kan blive en smule trivielt. Men det er det langt fra!! Min hverdag består i meget andet end øvelsesgennemgang, at tælle gentagelser og styre tempo. Min rolle varierer meget, lige fra den opmuntrende og energiske træner til den lyttende og forstående/motiverende coach.

Min rolle afhænger af behovet hos hver enkelt klient.

Nogle har behov for at fokusere på at få ændret nogle uhensigtsmæssige vaner, somhindre/sænker dem i at opnå deres mål. Andre har brug for et ”spark” til at komme i gang med regelmæssig træning eller mangler struktur og mening med deres træning, samt vejledning og guide til hvordan de kommer tættere på deres mål.

Klienterne jeg arbejder med er meget forskellige! Det er ikke kun direktører, advokater og selvstændige, der prioriterer et forløb hos mig, jeg har også butiksassistenter og studerende.

Fælles for dem er lysten til at prioritere sig selv og gøre en indsats for at etablere en sundere og mere aktiv livsstil.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.