Valget er dit! – ikke mit eller andres

 

OBS: Dette indlæg er baseret udelukkende på min egen holdning, mening og tanker om emnet.

 

Sandheden om sukker!

Jeg har for nyligt læst bogen ”Sandheden om sukker”, en bog skrevet af forsker og PhD, Anette Sams.

Jeg må indrømme, at bogens indhold overraskede mig positivt. Omend jeg ikke er helt enig i alt hvad hun skriver, så kan jeg godt være med et langt stykke af vejen.

Bogen er skrevet på en rigtig god måde med det formål at ændre folks syn på sukker. Hensigten er ikke at gøre folk sukkerforskrækket eller at belære om, hvor farligt og usundt sukker er, men derimod at opfordre og give den nødvendige baggrundsviden til at træffe mere bevidste valg.

 

Mit highlight fra bogen:

 

”Kulhydrat er ikke skadeligt. Sukker er ikke farligt.”

Det skal lige siges, at jeg ikke er fortaler for LCHF livsstilen og har den holdning at, vi skal passe på med at blive alt for bange for at spise kulhydrater. Dog er jeg helt enig i hendes pointe om, at vi bør være mere bevidste omkring vores indtag af sukker.

Vi bør tage kontrollen over vores liv og være bevidste om, hvornår sukker vælges til.

”Sukker bør altid været et tilvalg, – et tilvalg, som man nyder.”

Pas på din krop!

Generelt vil jeg gerne, hvis raffinerede fødevarer kunne blive noget vi bevidst vælger til, og ikke noget vi indtager uden videre eftertanke og kontrol.

Raffinerede fødevarer er forarbejdet fødevarer, som mangler mange af de næringsstoffer de engang indeholdte. Man omtaler dem ofte som tomme kalorier, idet at de indeholder en masse energi og begrænset med næring.

  • Eksempler på raffinerede fødevarer kunne være: hvide ris, brød bagt uden fuldkornsmel, hvid pasta, kiks, slik, kager, chips etc.

 

Mere hensigtsmæssigt kunne det være at erstatte disse fødevarer med fuldkornskilder. – rige på næring, grundet deres indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler.

  • Eksempler på bedre alternativer kunne være: grøntsager, frugt, brune ris, havregryn, hirse, valset havre, fuldkornsbulgur, rugflager, fuldkornspasta, havregryn, brød bagt på fuldkornsmel osv.

Træf bevidste valg!

Jeg har IKKE den holdning at tilsat sukker og raffinerede kulhydrater er farligt og bør undgås!

Jeg vil dog gerne opfordre til:

  • at reflektere mere over indtaget af sine fødevarer,
  • at valget bliver mere bevidst,
  • at indtaget af sukker og raffinerede fødevarer nydes, når valget træffes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.