Ditte Kobberup – 2 x 10 ugers forløb

Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp?

Jeg har altid haft lidt ekstra kilo på sidebenet, og min vægt har altid svinget lidt op og ned, men de sidste par år, har den nok gået mere opad end nedad. Jeg var ikke selv klar over, at jeg var blevet så stor som jeg var, indtil jeg en dag blev gjort opmærksom på, at jeg nok have lagt mig lidt for meget ud. Dette var ikke ment på en ond eller nedværende måde, men mere af omsorg.

Dette fik mig til at åbne øjnene for, at nu skulle der til at ske noget. Jeg kunne også mærke på mit humør, at jeg ikke var glad længere, og jeg vidste godt inderst inde, at jeg var blevet for stor.

 

Hvordan har det været at ændre kost og træning?

Det har være både let og svært! De første 10 uger af mine 20 ugers træningsforløb, fulgte jeg kostplanen til punkt og prikke. Dette betød også, at jeg lukkede mig inde og valgt venner og familie fra for at fokusere på ikke at blive fristet. Samtidig med at kiloer raslede af mig, hvilket motiverede mig rigtig meget til at holde fokus. Men jeg kunne også mærke, at jeg savnede at være sammen med min familie og venner.

Anja opfordrede mig til, at jeg skulle prøve at leve lidt mere normalt, og prøve at bruge nogle af de redskaber jeg havde fået. Vi valgte derfor, at jeg de sidste 10 uger skulle prøver at leve lidt mere normalt.

Jeg skulle lære at tænke anderledes, f.eks. at det er okay at drikke et glas vin, men dette betød, at jeg skulle ”spare samme” i løbet af dagen, samt være opmærksom på hvor mange kalorier jeg spiste og evt. gå en ekstra tur.

Denne ændring gjorde, at jeg ikke har tabt ligeså meget de sidste 10 uger, hvilket har påvirket min motivation. Men jeg har tabt mig, trods at det ikke er gået så stærkt til sidst, som de først 10 uger, så har jeg lært rigtig meget om min kost. Og det har helt klart været det værd, at det er gået lidt langsommere, idet at jeg har lært hvordan jeg fremadrettet skal gøre det.

 

Har du opnået de resultater du forventede?

Ja det har jeg! Jeg er stadig ikke på min ideal vægt, men jeg er på vej og jeg har lært rigtig meget.

Jeg ved hvordan jeg skal fortsætte mod mit mål med de redskaber jeg har fået af Anja. Jeg har lært rigtig meget om kost. Mange ting som jeg slet ikke vidste, og som jeg vil bruge til at nå i mål med mit vægttab.

Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede?

Jeg er blevet i meget bedre humør, folk omkring mig siger også at de tydeligt kan mærke forskel på mig, jeg har fået meget mere overskud og selvtillid.

 

Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Jeg har stadig nogle kiloer jeg skal tabe, men jeg har fået en masse råd og vejledning til hvordan jeg skal nå i mål med dette.

Jeg vil stadig træne, men især min kost har jeg fået meget styr på og føler mig klar til at stå på egne ben.

Anja har fået mig til at forstå hvordan jeg skal spise, for at øge min forbrænding, og at det er okay engang imellem at spise lidt lækkert, men at jeg skal ”spare sammen” til det. Jeg synes selv at jeg har fået så mange gode redskaber med, som jeg kan bruge fremadrettet og viden om, hvad der skal til for at jeg kan opnå mit mål.

Selvom jeg ikke altid har være den letteste klient, så er jeg så glad for at jeg har gjort det her for mig selv, og jeg vil altid være Anja taknemlig for at have hjulpet mig til at nå hertil, hvor jeg er i dag.

Hun er altid glad, motiverende, god til at presse mig, og mega kompetent til det hun laver. Jeg har lært så meget om kroppen og alt hvad jeg har spurgt om har hun kunne svare på, uanset om det har været omkring øvelser, kost eller kroppen. Dette gør, at jeg virkelig har følt, at jeg har valgt den rette person til at hjælpe mig i mål med mit vægttab.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.