Opnå bedre humør, bedre søvn og få mere overskud!

Hvorfor valgte du at deltage på livsstilsforløbet?

I første omgang fordi jeg ikke kunne komme i gang igen efter jeg havde fået mit første barn. Jeg hang fast i sofaen hjemme, selvom jeg tidligere har været meget aktiv.

Jeg var meget ked af den måde min krop så ud på, følte mig uattraktiv og var ked af det.

I anden omgang for at vedligeholde mit resultat under min graviditet.

Hvordan har det været at ændre kost og træning?

Det har været en udfordring ifht familien og aftensmaden. Det har krævet en ekstra indsats at tænke mere grønt og mere proteinrigt. Men jeg har prøvet at skrue meget på de knapper der hedder morgenmad, frokost, mellemmåltider og ændret lidt på hvor meget der ryger ned, når jeg sidder på sofaen om aftenen.

Det har været rart at få sat træningen i skema, så man ved hvornår man skal afsted igen.

 

Har du opnået de resultater du forventede?

Ja det har jeg. Jeg tænker altid på at jeg kunne have gjort mere, men ved at jeg har gjort det jeg havde tid og mulighed for.

 

Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede?

Jeg er i meget bedre humør, sover bedre om natten (før jeg blev gravid…) og har mere overskud.

Jeg vil sige at jeg er blevet mig selv igen. Jeg har fundet mit indre ”drive” frem igen, så jeg kan magte selv at skulle af sted til træning.

 

Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Jeg har meldt mig ind i det lokale fitnesscenter og planlægger at træne der 2 gange om ugen frem til fødslen. Derudover planlægger jeg at gå et par lange ture om ugen også.

Kostmæssigt prøver jeg at holde de gode vaner vedlige, så jeg ikke tager så voldsomt på under min graviditet.

Så tror jeg at når jeg er godt i gang igen efter fødslen, at jeg vil benytte mig at muligheden for at sparre med Anja og få lagt programmer ind imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.